Da skolen blev sat i system. 1850-1920 handler om en brydningstid, hvor der gradvist kom mere statslig kontrol med skolerne, men hvor det nye demokrati samtidig gav lokale beslutningstagere storre indflydelse. Med den kraftige befolkningstilvAekst skulle der skaffes undervisning til stadig flere born, isAer i byerne, og det gav kvinderne nye muligheder for at fa fodfAeste som lAererinder, alt imens nye skolebygninger blev opfort, og argangsdelte klasser blev almindelige. Pa landet var forandringerne mindre synlige, men herfra udgik stAerke bevAegelser, der ogsa kom til at prAege skolen. Kristen og national vAekkelse gik hand i hand, nye friskoler blev oprettet, og dansk blev et rigtigt skolefag. NypAedagogiske stromninger, som ville sAette barnet i centrum, spirede frem, og nye eksperter var med til at sAette fokus pa skolebarnets krop og hygiejne. Ved periodens slutning var der fortsat forskellige skoleformer, men ideen om en fAelles folkeskole havde faet stigende betydning. Grundskolen var blevet en uomgAengelig del af ethvert barns liv og en af demokratiets og nationalstatens bAerende sojler.