Da lAereren holdt skole. Tiden for 1780 handler om skolegang fra middelalderens slutning og 300 ar frem, indtil nAesten alle born gik i skole. Der var hele tiden stor forskel pa, hvor mange ar born gik i skole, og pa en skoledags lAengde og indhold. Det afhang af, hvor i riget bornene voksede op, om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Skoler blev oprettet med forskellige begrundelser. Der var prAester og godsejere med store planer for borns undervisning i kristendom og lAesning, der var kobstadsfolk og bonder, som ogsa ville have bornene undervist i skrivning og regning, og der var forAeldre, som selv ville bestemme, hvor og hvornar undervisningen skulle finde sted. Staten havde siden reformationen sorget for, at der var latinskoler i alle kobstAeder, men i begyndelsen af 1700-tallet kom der love om, at alle born skulle lAere kristendom og lAesning som et led i deres obligatoriske konfirmationsforberedelse - og sa kunne fattige born ved at ga i skole holdes vAek fra gaderne. Igennem alle arhundrederne var skolebygninger ingen forudsAetning. Hvis blot der var en lAerer, kunne der holdes skole.