Uddrag fra At overleve undergang - en mosaik af eksistensens stemninger Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entr d ren; en person tr der ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tild kkede tr kker en halo af vinterm rke med ind. G r ikke det Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender m rkets hulrum. ... Spythinden glinser l be og hj rnetand, sm rer rovdyret. En ber mt digter skrev: Blut ist ein ganz besonderer Saft. Det er spyt ogs . Det kan fr de. Menneskets n sefl je har muskulatur. Det kan bev ge. Dette fletv rk er dog langt mere udviklet p dyr af hundesl gten; og snuden er helt fremme og bev ger sig, snuser, korte sug - der stimulerer nervus olfactorius , lugtenerven. Kap. 2 Det er l rdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg p langs, mens Joachim og Olga leger p v relserne. Grum er glam. Vi skal bygge snem nd. Det er vor aftale. Jeg ligger pr cist som yndet, lun og levende; jeg elsker at v re mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let l ftet, som m blet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsf re. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit v relse ogs betragter farven hvid ... hvid, hvid ... et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i bagg rde, i b rnev relser og theca cranii. Det d mmer sig op i b rn, der engang skal v re voksne. Ingen ved, om de i udvokset st rrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er gl de; gl delig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i k kkenet - hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. ... Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbeh r - s overkroppen duver bev gelsen, svinger br ttets fulde l ngde. Hun l ner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan v re. Hu