Hver dag opfatter vi verden med vores sanser. Vi ser genstande, h rer lyde, r rer ved overflader. Det hele virker så umiddelbart og 'konkret'! Men er det virkelig virkeligheden? Eller navigerer vi blot i en lille del af et univers, der består af flere niveauer, synlige og usynlige? Moderne og gammel viden, fysisk og metafysisk, inviterer os til at t nke over dette evige sp rgsmål.
Vores hverdagserfaringer begr nser ofte vores forståelse. Vi er vant til kun at genkende verden gennem det, vi kan se, r re ved eller måle. Men under overfladen af denne "normale" opfattelse findes der mange andre virkeligheder. Fysiske realiteter, som unddrager sig vores sanser, eksisterer side om side med metafysiske dimensioner, der er fyldt med mening og mystik. T nk på makrokosmos og mikrokosmos: to ekstremer, hvor vores hverdag opl ses i n sten uforståelige st rrelsesskalaer.
I den fysiske verden afsl rer universet sig i lagdelte virkelighedsniveauer. På det kosmiske niveau kan vi kun få et glimt af uendeligheden. Den del, vi kan "se", udg r kun 5 % af hele det kendte univers. På det makroskopiske niveau virker det, vi opfatter, vores virkelighed, konkret. Men selv et simpelt objekt, som f.eks. en stol, skjuler en helt anden sandhed. På et subatomart niveau står vi over for et univers af partikler, der f lger kontraintuitive fysiske love. Eksperimenter med kvantesammenfiltring viser, hvordan to partikler på subatomart niveau kan forbindes jeblikkeligt over store afstande, som om de ignorerede begrebet rum og tid. Albert Einstein og Niels Bohr var de f rste til at ryste fundamentet for vores virkelighedsopfattelse, da de fors gte at besvare det ber mte sp rgsmål: "Findes månen, når ingen kigger?"
Ved siden af de fysiske niveauer str kker det metafysiske sig som en gåde. Metafysikken unders ger det, der ikke umiddelbart kan opfattes, og s tter sp rgsmålstegn ved selve essensen af v ren. De gamle gr kere, som Platon, forestillede sig en verden af "ideer", perfekte og uforanderlige, som den materielle verden kun var en svag kopi af. Vi husker alle allegorien om hulen: De l nkede m nd skimtede kun skygger på v ggene og så aldrig det direkte lys fra den sande sol.
Vi finder også besl gtede begreber i stlige filosofier. Den indiske traditions "M?y?-sl r" beskriver den f nomenale verden som en illusion, der tilsl rer virkelighedens sande essens. Religioner, mystik og spiritualitet fortolker på den anden side denne usynlige dimension som et sted, hvor sj len eller "selvet" forbinder sig med det transcendente.
Men hvordan kan vi skelne mellem det, der er fysisk, og det, der er metafysisk? Dette sp rgsmål f rer os til et af de mest dybtgående sp rgsmål i filosofiens historie: Hvad er virkeligheden?
Gamle gr ske t nkere som Aristoteles fors gte at opdele verden i substans og ulykke. Substans er det, der eksisterer i sig selv, og ulykke er det, der eksisterer i forhold til noget andet. Deres unders gelser lagde grunden til årtusinders spekulationer.
I dag forts tter forskere, ligesom filosoffer, med at s tte sp rgsmålstegn ved sig selv. Den moderne fysik har f.eks. kombineret klassisk ontologi med kognitiv relativisme. If lge Werner Heisenberg, faderen til usikkerhedsprincippet, ndrer observationen i sig selv det observerede objekt. Med andre ord kan vi aldrig kende virkeligheden på en "ren" måde. Det, vi opfatter, er altid en afspejling af vores involvering i den kognitive proces.
Vi er altså begr nset af vores kroppe, vores sanser og vores sprog. Alligevel driver nsket om at vide, hvad der er virkeligt, os ud over alle vanskeligheder ind i vidensområderne .