M det mellem zenfilosofi og kvantefysik er ikke bare et kuri st m de mellem st og vest, mellem spiritualitet og videnskab. I stedet er det en mulighed for en dybtgående dialog mellem to verdensbilleder, der, selv om de er f dt i radikalt forskellige sammenh nge, på hver deres måde er kommet til at stille de samme grundl ggende sp rgsmål om virkelighed, perception og bevidsthed.
Zen-munken vandrer i haverne i Kyoto. Fysikeren vandrer rastl st rundt i laboratorierne i Genève. Begge s ger svar, begge omfavner mysteriet. Mester Eihei D?gen skriver i det 13. århundrede i sin "Sh?b?genz?", at "Vejen er grundl ggende perfekt og gennemtr nger det hele. Men hvem anerkender den?" Et par århundreder senere siger Niels Bohr, en af kvantefysikkens ophavsm nd: "Den, der ikke er overrasket over kvanteteorien, har ikke rigtig forstået den." Der er en identisk n dvendighed i disse to s tninger: Virkeligheden er aldrig, hvad den ser ud til ved f rste jekast. Udseendet bedrager, sandheden er skjult under s dvanens sl r.
Zen-filosofien dyrker paradoksets kunst. Dens k?an nedbryder almindelig logik og åbner for glimt af stilhed. Kvantefysikken taler et sprog med eksperimenter, der modsiger den sunde fornuft. I 1927, i Solvay, udfordrer Einstein Bohr: "Gud spiller ikke terninger med universet." Men virkeligheden svarer med partiklernes uforudsigelighed, med det mysterium, at observat ren ndrer den observerede verden. Laboratorier bliver til templer, og meditation ligner en rejse ind i det usynlige.
Der er en tynd tråd, som på tv rs af århundreder og kulturer binder zenklosteret og det videnskabelige laboratorium sammen. Begge hylder usikkerhed. Begge s tter sp rgsmålstegn ved dogmer. Zen inviterer en til at droppe ordene og leve af direkte erfaring. Kvantefysikken afsl rer kategoriernes stivhed og viser, at atomet, tiden og endda rummet ikke er absolutte, men derimod foranderlige og relationelle.
Heisenberg, faderen til usikkerhedsprincippet, fandt tr st i orientalsk l sning. Schrödinger l ste de indiske upanishader og mediterede over begrebet enhed. Fysikeren Fritjof Capra, som i 1970'erne rejste mellem Indien og Amerika, skrev "The Tao of Physics" og fort ller om en kosmisk dans, der omfatter partikler og mediterende, forskere og munke.
I dag er dialogen ikke begr nset til b ger. Vestens zen-templer er v rt for videnskabsfolk på retr te. Gr nselaboratorier inviterer filosoffer og mediterende. I Genève, på CERN, flettes sp rgsmål om universets oprindelse sammen med dilemmaer, der minder om zen-meditation: Hvem observerer, hvem bliver observeret?
Dette er historien om en tavs, men kraftfuld dialog. Det er historien om m nd og kvinder, der turde t nke det usynlige, s tte sp rgsmålstegn ved det absolutte og byde usikkerheden velkommen. Zen-filosofi og kvantefysik er på hver sin måde to n gler til at åbne den samme d r. Bag denne t rskel er tomhed ikke frav r, men uendeligt potentiale. Virkeligheden er ikke én, men mangfoldig. Forbl ffelsen på bliver til metode, og enkelhed viser sig at v re den sv reste af alle pr stationer.