I det menneskelige videnslandskab bliver gr nserne mellem videnskab og filosofi stadig mere gennemtr ngelige, hvilket giver anledning til uventede dialoger mellem tilsyneladende fjerne verdener. I denne bog vil vi udforske det fascinerende krydsfelt mellem stlige filosofier, med s rligt fokus på buddhismen, og moderne opdagelser inden for kvantefysikken. Målet er klart: at skitsere, hvordan den årtusindgamle indsigt i traditioner som buddhismen kan kaste nyt lys over kvanteteorier og rejse dybe sp rgsmål om virkelighedens natur, perception og selve eksistensen.
Denne bog er den f rste i en trilogi med fokus på buddhisme, hinduisme og taoisme. De behandlede emner fremh ver lighederne mellem disse tankesystemer og de grundl ggende principper i kvantefysikken. Lighederne er forbl ffende.
I buddhismen er begrebet forg ngelighed centralt. Alt, hvad der eksisterer, er i konstant forandring, intet er statisk. På samme måde l rer kvantefysikken os, at partikler på det subatomare niveau ikke eksisterer i bestemte tilstande, men snarere i sandsynlige tilstande. For eksempel antyder den ber mte b lge-partikel-dualitet, at partikler også kan opf re sig som b lger, hvilket udfordrer vores traditionelle forståelse af fysisk stof.
Princippet om gensidig afh ngighed understreger, hvordan hvert f nomen er forbundet med alle andre. I kvantefysikken illustrerer f nomenet kvantesammenfiltring et sådant netv rk af relationer mellem partikler. Når to partikler er sammenfiltrede, påvirker en ndring i den enes tilstand jeblikkeligt den anden, selv på store afstande, hvilket skaber et bånd, der overskrider rumtidsbarrierer.
En vigtig del er helliget ego-illusionen (Anatta): Buddhismen l rer os, at f lelsen af et separat selv er en illusion. I kvantefysikken er vores opfattelse af virkeligheden lige så illusorisk. Mange videnskabelige opdagelser viser, at vores observationer ndrer den observerede virkelighed. Det ber mte dobbeltspaltefors g viser f.eks., hvordan den blotte observation af kvantepartikler ndrer deres adf rd.
Hvad angår meditation og mindfulness, er buddhistisk meditativ praksis kendt for at fremme et kontemplativt syn på virkeligheden, som g r det muligt for ud vere at f lge veje, der går ud over tingenes udseende. Moderne forskere, som f.eks. fysikeren David Bohm, har foreslået, at det, vi ser som "virkeligheden", måske kun er et overfladisk billede af en dybere orden, der ligner de bevidsthedstilstande, man opnår gennem meditation.
For at illustrere disse affiniteter er det nyttigt at n vne dialogen mellem fysikeren Niels Bohr og den buddhistiske filosof Daisetsu Teitar? Suzuki. Bohr, der betragtes som en af kvantefysikkens f dre, fandt en overraskende resonans i stens begreber. I et af sine ber mte citater sagde han:
"Fysik er ikke en beskrivelse af virkeligheden, men en konstruktion af vores t nkning."
Det minder om den buddhistiske opfattelse af perception som en afspejling af vores sind.
Et andet vigtigt vidnesbyrd kommer fra fysikeren Fritjof Capra, hvis bog "The Tao of Physics" udforsker lighederne mellem moderne fysik og stlige filosofier, herunder buddhisme og taoisme. Capra foreslår, at kvantevirkeligheden fremkalder en fortolkning af stof, ikke som en samling af faste objekter, men som et felt af energier, i perfekt harmoni med den buddhistiske tanke om forg ngelighed.
I dette f rste bind har vi tegnet konturerne af en dybtgående og transformerende forbindelse mellem buddhisme og kvantefysik. At udforske disse relationer beriger ikke kun vores forståelse af videnskaben, men inviterer også til dybere refleksion over, hvordan vi opfatter virkeligheden. I en stadig mere kompleks verden giver buddhistiske principper en vigtig indsigt i en ny vision af vores plads i universet: et rum af indbyrdes forbundethed, forg ngelighed og bevidsthed.