"Hvorfor bliver vi tiltrukket og fascineret af uhyggelige h ndelser i fiktiv form? Hvad er det der g r, at vi ligefrem nyder at l se en roman eller se en film om en patologisk voldsforbryder, som vi ville v re r dselsslagne over at m de i virkeligheden? Hvordan gr det til, at personer, der ellers virker sunde og fornuftige, nyder det kolde gys, nr vampyren blotter t nderne, nr og psykopaten h ver ksen over (Misery) eller retter gev ret (The Silence of the Lambs) eller klaverstregen (Cape Fear) mod et uskyldigt offers hoved? Og er offeret nu egentlig ogs altid helt uskyldigt?"
-